BOOK HENRIK BRUHN SOM FUPFOTOGRAF…

OG SE DINE GÆSTER GRÆDE AF GRIN

Henrik Bruhn

I virkeligheden er jeg ikke fotograf, men istedet komiker, og det har jeg levet professionelt af siden 2003. Jeg har underholdt til langt over 1000 fester, og det har givet mig en meget stor erfaring i hvad der virker, og hvordan du får alle til at more sig.

Jeg har lavet en del tv igennem min tid som komiker, og der er en del der vil kunne kende mig fra fjernsynet, eller igennem de Erik Clausen film, hvor jeg været skuespiller.

Hvis der er nogen der spørger “om det ikke er mig fra fjernsynet?”, svarer jeg altid at det er korrekt, men det er jo lang tid siden, og der er ikke rigtig mere at lave som komiker, så derfor har jeg taget min gamle uddannelse som fotograf i brug 

Henrik Bruhn i baren

Afholdte shows

1450

fotograf jobs

130

glade publikummer

30000

Hvordan foregår showet så?

Inden jeg ankommer

Her informerer du dine gæster om, at der kommer en festfotograf til at tage lidt stemningsbilleder, så alle kan få et minde om dagen.

(hvis du er booker festunderholdning som gæst, kan du bare fortælle værten/værterne at du som ekstra gave har sørget for en dygtig festfotograf).

Du må gerne påpege at han faktisk skulle have været der nu, så han må hellere være dygtig når han sådan kommer for sent!

Læs videre og se de fire faser, mit show indebærer:

 

1. Den anonyme fase

Nu ankommer jeg, og har ikke styr på noget som helst… jeg har glemt halvdelen af tingene ude i bilen, og ved siden af det ser jeg ud som om jeg i bund og grund ikke har lyst til at være der!

Meningen er her at vi gerne skal have vendt publikum lidt imod mig, så mange sidder og tænker “Det er bare ikke professionelt det der!”.

Jeg går rundt og tager lidt billeder og finder resten af udstyret frem.

2. Forvirringsfasen

Nu starter jeg på at blive i lidt bedre humør og samtidigt laver jeg en masse underlige ting som en festfotograf normalt ikke burde.

Jeg har ikke fået spist hjemmefra, så jeg har en flad madpakke med jeg går og gumler i imens jeg arbejder, eller også tager jeg fra buffeten! Jeg laver en ballonhat til en mand der ellers vil se for kedelig ud på billedet og jeg kommenterer generelt forskellige ting ved gæsterne (og får svar på tiltale).

Meningen er her at gæsterne skal spekulere på om det her er en festfotograf eller om det er festunderholdning… men de er stadig i tvivl 

3. Ekstremfasen

Her går jeg rundt og tager skålefotos, laver fællesbilleder, beder en tilfældig holde en tale, en anden om at komme ind igen og lade som om han kommer forsent.

I denne fase er der ikke længere nogen tvivl om at det er festunderholdning (dem der var surest i starten er pudsigt nok dem der morer sig allermest), og alles opmærksomhed er på underholdningen!

4. Underholdningsfasen

Efter ca. 30 minutter banker jeg i glasset og afslører (hvis der stadig er nogen der i tvivl) at jeg er booket festunderholdning, og jeg laver nu et underholdningsindslag for alle.

Herefter takker jeg af, og sender dig alle billederne over e-mail.

Uanset hvad garanterer jeg for at folk nok skal komme til at more sig. Jeg har masser af hjælpemidler med, og jeg har erfaringen med alle typer af situationer fra før, så jeg ved hvordan vi får dem sjove!

Festfotograf og festunderholdning samlet i én pakke

Sådan foregår det, og det fungerer altid som en stor succes.

Det gode er nemlig, at jeg kan fokusere min festunderholdning på de gæster, der er med på den og overfor dem, der er mere tilbageholdende, arbejder jeg kun som festfotograf… 

dermed generer jeg ingen, men underholder alle!

Vil du høre om jeg er ledig og hvad en festunderholdning som falsk festfotograf koster?