For nogle år siden fik jeg en p-bøde. Den betalte jeg så – men åbenbart for sent, for der kom en regning på renterne, hvor bøden var fratrukket. Jeg så derfor på en regning, der lød på under 50 kroner! Jeg skrev derfor tilbage til advokatfirmaet, da jeg simpelthen syntes, det var for komisk. Jeg printede brevet ud og lagde det i den frankerede svarkuvert, som jeg havde fået sammen med et tilbud om at få delt beløbet i 3 rater på omkring 10 kroner stykket! Her er brevet:
Vedr.: svar på Deres rykkerskrivelse
Højtærede herrer!!
Jeg har netop modtaget Jeres ophidsede brev angående det beløb, jeg skylder dem. I brevet påstår De, at De meget vel kan forårsage problemer for mig, eftersom De mener, at beløbet skulle have været betalt for længe siden, og at De ikke kan forstå, hvorfor dette er sket. Da De omtaler mine problemer, tillader jeg mig at oplyse følgende:
I 1907 købte jeg et savværk på afbetaling, 1908 en oksekærre og en tømmervogn, 2 stk. heste, et gevær en traktor, en colt-revolver og et par drægtige søer.
I 1909 brændte savværket og efterlod stort set ikke andet end en forbandet masse aske. En af hestene døde, den anden udlånte jeg til en såkaldt afroamerikaner, som lod den sulte. Efter alt dette begyndte jeg at gå i kirke.
I 1910 døde min far – og min bror blev hængt for at stjæle heste. En stodder gjorde min datter tyk, og jeg var tvunget til at betale til en kvaksalver af en doktor kr. 440 for at forhindre bastarden i at blive min slægtning.
I 1911 fik en af drengenge fåresyge, som desværre gik ned i ham. Han blev tvunget til at lade sig kastrere for at redde livet. En dag tog jeg ud at fiske, båden tippede rundt og jeg mistede de største tunfisk, jeg nogensinde har set, og to af mine drenge druknede. Ingen af dem var ham, der var kastreret.
I 1913 stak min kone af med en neger, men han efterlod et par sorte tvillinger som souvenir. Jeg giftede mig med min husbestyrerinde for at holde omkostningerne nede. Da hun var en kold kartoffel, havde jeg problemer med at få den til at gå af på hende. Så gik jeg til doktoren igen og han rådede mig til at skabe en smule spænding, når tiden var inde for hende. Jeg tog geværet med i seng, og da jeg syntes at tiden var moden, stak jeg geværet ud af vinduet og trykkede af. Nåh for at gøre en lang historie kort; min kone sked i sengen, jeg blev afbrudt og jeg skød den bedste ko, jeg havde.
I 1915 brændte resten af bygningerne og jeg begyndte at drikke. Jeg ophørte ikke med den vane, før jeg ikke havde andet tilbage end et vandtæt ur og nyreproblemer. En rum tid bestilte jeg ikke andet end at trække mit ur op og løbe ud for at pisse. Efter et år på denne måde var jeg kommet så meget til fornuft, at jeg besluttede mig for at gøre et nyt forsøg. Jeg købte en selvbinder, en såmaskine og en møgspreder – men en cyklon, der kom forbi, blæste det hele ind i næste sogn. Min kone slog sig sammen med en uldkræmmer, min søn tørrede sig i røven med en majskoble, der var belagt med rottegift, og en eller anden bastard skød testiklerne af min præmietyr.
Nu er jeg så fattig, at hvis det kostede en øre at skide, så ville jeg være nødt til at kaste op i stedet for. At forsøge at få penge ud af mig vil være som at forsøge at stoppe smør op i røven på en vildkat med en slikkepind!
Nu påstår De imidlertid, at De kan skabe problemer for mig; det eneste jeg kan sige Dem mine herrer er dette: De er hjertelige velkommen til at forsøge.
De venligste hilsener og med ønsket om mere og større kredit:
Henrik Bruhn
